Spring til indhold

Masnedsund Havn

  • Masnedsund havn ligger lige ud til Storstrømmen og er en lille, men aktiv havn hvor du er i gåafstand til indkøbsmuligheder, Danmarks Borgcenter, Masnedøfortet der hvert 2. år er hjemsted for rock festivalen Gutter Island, Ore strand og den hyggelige, aktive købstad Vordingborg, hvor der ofte er mulighed for en god oplevelse, at tage med retur som ferieminde.
  • Havnen skaber med sin skønne lystfiskerkultur og de små rødmalede fiskerskure direkte på havnen en særlig rolig stemning, hvor der er mulighed for at slappe rigtigt af.
  • Havnen ligger i øvrigt lige op ad Trellemarken, der er et rekreativt naturområde på 16 hektar. Området er en ynglelokalitet for padder, og der er anlagt 22 vandhuller til gavn for bl.a. bestanden af grønbroget tudse, også kaldet fløjtetudse. Der er et stisystem i området, som er forbundet med Oringepynten og andre nærliggende grønne områder og strand, på den måde kan man nyde godt af naturen på vej til bl.a. Vordingborg Nordhavn og Danmarks Borgcenter. Den regionale vandrerute, Sjællandsleden, er ført igennem Trellemarken, ligesom en afmærket hjertesti går gennem området.